Jeg har været på kaffekursus med arbejdet

Jeg er for tiden i praktik og synes det er alt for fedt! Det er en virkelig skøn arbejdsplads og det er sådan et sted, jeg godt kunne se mig selv arbejde, når jeg en dag bliver færdige med mine studier. Alle er bare søde og venlige og arbejdsopgaverne er vældig interessante.

Kaffekursuset

Noget nyt jeg lige skal vænne mig til, er mængden af kaffe, der bliver indtaget sådan et sted. Jeg har aldrig været den store kaffedrikker, men efter at være begyndt her, hvor alle er meget passioneret omkring det at brygge og drikke kaffe, er mit eget forbrug steget stødt! Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor godt kaffe kan smage.

Tag på kaffekursus!

I sidste uge var jeg så med på et kaffekursus og det var virkelig spændende og brugbart. Jeg var meget i tvivl om det var noget for mig, men min nye arbejdsplads havde arrangeret det hele, så man skulle egentlig bare møde op. Kaffe kursuset havde fokus på, at smage på kaffe, så man kan egentlig godt kalde det en form for kaffesmagning. Jeg tror aldrig jeg har drukket så meget kaffe i løbet af en aften og jeg havde også lidt besvær med at sove, da jeg endelig kom hjem. Det endte nemlig med at blive en ret lang aften med en masse grin og spas og jeg tror de fleste fortrød, at det ikke blev afholdt i weekenden, så vi kunne have taget videre i byen.

Kaffekursus

Vi var i alt ca. 30 til arrangementet og der var derfor også to baristaer med, som både viste fortalte og vejledte os omkring det at brygge og drikke kaffe og jeg lærte virkelig meget, i de 3-4 timer kursusset varede. At den ene barista var lidt af et skår, gjorde selvfølgelig heller ikke noget!

Jeg fik smagt på kaffe fra hele verden og virkelig udvidet min horisont inden for kaffe verdenen. Efter kursusset kunne man købe både tilbehør og kaffe og selvom jeg var meget fristet, så valgte jeg dog at holde mig i skindet, da der var alt for meget jeg manglede, til at kunne lave en ordentlig kop kaffe derhjemme alligevel. Heldigvis lavede min arbejdsplads en aftale med de to dygtige baristaer om, at vi månedligt skulle have et udvalg af de bønner de forhandlede. Så jeg glæder mig til, den første sending kommer ind af døren.

Men ja nok om min kaffetrang! Hvis I får muligheden for det, så tag med på et kaffekursus, lige meget om i drikker kaffe eller ej. Det er virkelig en god og brugbar oplevelse, som jeg sen vil glemme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *